BORNHOLM – Udsatterådet udtrykker bekymring over den fremtidige økonomi på rusmiddelområdet og frygter, at kvaliteten af behandlingen bliver forringet, selv om behovet blandt borgerne ikke falder.
Bekymringen kommer i forbindelse med årsrapporten for rusmiddelområdets arbejde i 2025. Rapporten peger blandt andet på, at der arbejdes med at styrke kvaliteten i behandlingen.
Samtidig blev det i 2023 besluttet at etablere et integreret behandlingstilbud i den regionale psykiatri. Når ordningen er fuldt implementeret, forventes det at medføre en reduktion på 1 million kroner til rusmiddelområdet, hvilket ifølge sagsfremstillingen vil udfordre kvaliteten i driften.
Udsatterådet peger desuden på, at borgere med både misbrug og psykiske lidelser fortsat mangler relevante behandlingstilbud.
I løbet af 2025 blev 108 borgere nyindskrevet i behandling – 43 for stofmisbrug og 65 for alkoholmisbrug. I samme periode blev i alt 113 personer udskrevet fra behandling.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.