Udskifter ventilation i Sønderbos bassin
Illustrationsfoto

Udskifter ventilation i Sønderbos bassin

AF BJARNE HANSEN / Fredag 24-1-20 - 10:22

RØNNE - Kommunalbestyrelsen har besluttet at bruge 635.000 kr. til udskiftning af ventilationsanlægget i Rehabilitering Sønderbos varmtvandsbassin i Rønne.


Ventilationsanlægget er meget forældet og styringsmæssigt defekt, hvorved der er stor risiko for opfugtning af bygningen.

Styringer er defekte, anlæg og luftmængder styres pt. manuelt og aggregatet er meget nedbrudt af klordampe.

I forbindelse med udskiftning af ventilationsanlægget vil styringerne samtidig blive opgraderet til nutidige styringer med overvågning. Derudover vil alle kanaler blive isoleret efter gældende nye krav og de vil blive tilpasset så de fremadrettet kan renses.

Kommunen forventer at et nyt ventilationsanlæg vil kunne give en årlig besparelse på driften på omkring 30 procent.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU