Der skete lørdag eftermiddag et uheld i klatreparken Highpark Bornholm på Brommevej i Rø.
Der blev via Alarmcentralen tilkaldt en ambulance kl. 13:37. Også politiet kørte til stedet.
Vagthavende ved Bornholms Politi Peder Ellegaard oplyser, at en 44-årig mand fra Sjælland var kommet galt afsted på en rebbane i forbindelse med en svævebane.
Beredskabscenter Bornholm blev hidkaldt for at assistere Falck med at få den tilskadekomne båret gennem terrænet.
Den 44-årige mand har muligvis brækket benet og blev bragt til Bornholms Hospital i Rønne, oplyser vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.