Bornholms Politi har optrevlet en ungdomsbande, som har begået seks indbrud samt tyverier og stjålet en bil.
Der er tale om tre drenge på henholdsvis 15, 17 og 18 år. De kommer alle fra Midtbornholm, oplyser vagtchefen på Politigården i Rønne.
Drengene har erkendt indbrudene, der stort set alle er begået i sommerhuse på Midt- og Østbornholm. Her har de stjålet bl.a. fladskærme, malerier og forskelligt indbo.
Bilen blev stjålet, da den holdt parkeret ved Rønne Havn.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.