RØNNE - Unge bilister er involveret i knap hvert femte trafikuheld, hvor personer er kommet til skade på Bornholm.
Det viser en analyse fra Bornholms Regionskommune i forbindelse med udarbejdelsen af en ny trafikplan.
I analyseperioden 2011 – 2015 er der sket 28 personskadeuheld med bilførere i aldersgruppen 18-24 år, hvor 39 personer kommet til skade i uheldene.
Én er blevet dræbt, 15 er kommet alvorligt til skade og 23 er lettere tilskadekomne.
”De unges manglende erfaring og rutine samt evnen til at forudsige farlige situationer og handle derefter, er primær årsag til uheldene”, konkluderes det.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.