En 44-årig mand gav Bornholms Politi anledning til to udrykninger i Rønne i løbet af weekenden
RØNNE – Fredag kl. 14.23 fik Bornholms Politi en anmeldelse om en 44-årig mand, der var uønsket i Netto på Store Torv, men ikke ville forlade butikken.
En patrulje blev sendt til stedet, men da politiet nåede frem, var manden gået.
Lørdag kl. 16.24 stødte politiet igen på den 44-årige. Denne gang blev han fundet beruset og sovende i et busskur på Borgmester Nielsens Vej.
Politiet vurderede, at manden var i stand til at tage vare på sig selv. Han fik besked på, at han ikke kunne sove i busskuret, og blev sendt videre.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.