RØNNE – Politiet måtte lørdag aften rykke ud til tre tilfælde af uorden og ballade i Rønne bymidte.
Vagthavende ved Bornholms Politi Peter Johansen oplyser, at første melding om uorden kom fra Store Torv kl. 21:10.
- Her fik patruljen kontakt med to personer på henholdsvis 38 og 22 år, som begge er fra Rønne. Umiddelbart var der intet grundlag for at sigte dem, siger vagthavende.
Kl. 22:48 var der uorden ved Café 18 i Krystalgade, men heller ikke her var der umiddelbart grundlag for sigtelser.
Kl. 23:28 blev der meldt om gadeuorden i Krystalgade, og her traf politiet den 22-årige, som tidligere på aftenen havde skabt uorden på torvet.
- Heller ikke denne gang var der grundlag for en sigtelse, siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.