NEXØ – Politiet måtte natten til søndag køre en 19-årig mand på hospitalet i Rønne efter han var kommet til skade i Nexø.
- Den unge mand blødte let fra ansigtet. Ikke så meget, at han skulle syes. Kollegerne kørte ham til akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. Men han forlod stedet, inden han var blevet behandlet, siger vagthavende.
Politiet ved ikke, hvordan den unge mand har fået skaderne.
Han blev samlet op af patruljen i Torvegade ved Café Hit’en omkring midnat.
- Der var uro ud for Cafe Hit´en, som den unge mand var en del af, hvorfor patruljen tog kontakt til ham, og dér konstaterede, at han blødte let fra ansigtet.
Den skadede ville imidlertid ikke sige noget til politiet om, hvordan han havde fået sine skader, så vi ved ikke, hvad der er sket med ham, siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.