Venstre mener, at et enigt regionsråd bør påtage sig ansvaret for at ændre kursen i den økonomiske udvikling i regionskommunen.
En opgørelse fra kommunens budgetsekretariat har vist, at der på syv måneder er forsvundet 36,4 mio. kr. fra kommunes budget, og at kommunens kassebeholdning bliver drastisk forværret år for år.
I løbet af de kommende tre år vokser underskuddet fra 200.000 kr. til 83,4 mio. kr., og derfor må noget gøres, mener Venstre:
- Det er min opfattelse, at det er et arbejde, der under alle omstændigheder skal gøres - enten nu eller næste år. Bornholms Regionskommune kan ikke fortsætte med at bruge flere penge, end vi har, mener gruppeformand Knud Andersen (V).
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.