Bornholms Politi har sigtet en 16-årig dreng fra Rønne for forsøg på at sælge hash til mindreårige på Bornholms Bibliotek i Rønne mandag formiddag.
Politikommissær Peter Jørgensen oplyser, at personalet ved 11-tiden tilbageholdt den 16-årige og tilkaldte politiet.
”Han havde forsøgt at sælge hash til elever i en 4. klasse fra Rønne Privatskole, som var gæster på biblioteket. Da den 16-årige blev visiteret, havde han 1,75 gram hash på sig,” siger Peter Jørgensen.
Den 16-årige blev anholdt og i forbindelse med afhøringen blev det besluttet at ransage den 16-åriges bopæl. Men der blev ikke fundet yderligere narkotika.
Peter Jørgensen oplyser, at det nu er op til de sociale myndigheder at afgøre, hvad der videre skal ske med den 16-årige.
”Men han får en bøde for besiddelse af hash,” siger Peter Jørgensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.