Fie Emilie Løjtved Ingvorsen og Morfars Catalina vandt DM i monté for ponyer under 125 centimeter
PONYTRAV – Det blev en stor dag for 11-årige Fie Emilie Løjtved Ingvorsen, da hun lørdag vandt DM i monté for ponyer under 125 centimeter på Charlottenlund Travbane.
Hun red Morfars Catalina, der ejes af Poul Richard Andersen, og sejren var samtidig Fie Emilies første store triumf.
Præstationen blev ikke mindre bemærkelsesværdig af, at det var første gang, hun deltog i et løb uden for Bornholm.
Morfars Catalina er en blandingspony og kunne stille til start ved årets DM, efter at ponyer uden stamtavle igen har fået adgang til DM-programmet.
Fie begyndte sin ponylicensuddannelse i 2024 og fik sin debut i løb med favoritponyen Moonlight. Siden har hun været en fast deltager i de bornholmske ponyløb og har udviklet sig til et af øens lovende montétalenter.
Samtidig er målet allerede sat mod fremtiden, hvor hun ser frem til at kunne tage montélicens til de store heste, når hun fylder 16 år.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.