RONING - Rønne roeren Kate Petersen fra Rønne Roklub hentede to guld og 1 bronze ved DM i Costal-roning og er direkte videre til VM.
I favoritdisciplinen Single, vandt Kate Petersen lørdag formiddag ganske suverænt Danmarksmesterskabet i Coastal-roning.
Med mesterskabet i hus, er hun nu direkte kvalificeret til Verdensmesterskabet der afholdes i Monaco oktober, men DM mesterskabet stoppede ikke her.
I et race, der nærmest bare var for sjov, vandt hun i "coastal firer" også DM-guld og kunne krydre weekenden af med en bronzemedalje i "double", hvor hun sammen med Tanja Igland roede sig til en sikker tredjeplads.
- I princippet er jeg kvalificeret i alle tre rækker, men det er single jeg satser på i år, så den sejr betyder mest for mig, fortæller Kate Pedersen, der nu drager på ferie inden det går løs med VM, - måske med roning, siger hun til Bornholm.nu.
Selvom årets satsning er i Single, betyder træningen med romakkeren og især de store konkurrencer, mange rejser til udlandet. Lokalt støttes hun derfor af Krusegård, Axel Sørensen, Rønne Revision og Færgen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.