Der er ca. 250 frivillige hjælpere i gang for at få DM i Rally kørt på Bornholm, og uden disse hjælpere havde løbet ikke kunne blive afviklet.
"En del af hjælperne er hentet fra fastlandet, da det er nødvendigt at have folk på prøverne, der har erfaring i afvikling af løb, da afviklingen selvfølgelig skal ske på betryggende vis for både kørere, prøvefolk og publikum" fortæller Heidi Andersen fra Bornholms Motorsport
Hele omdrejningspunktet er Almegårds Kaserne, der betegnes som rallycentrum. Det er her alle rallybilerne holder til på servicepladsen, når de ikke er i aktion på prøverne. På servicepladsen finder man rallyteltet, hvor man kan få information om løbet, tale med Dansk Rally Forening, der igen lørdag har gang i rallysimulatoren, og man kan få sig lidt frokost.
Starten går fra Almegårds Kaserne kl. 8.50 lørdag morgen. Derfra køres til Laksetorvet, hvor alle bilerne bliver præsenteret, når de kører over startrampen. Annelise Molin, formand for Fritids- og Kulturudvalget, vil sende de første biler af sted.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.