41 aktive børn på DGI’s Idrætsskole
41 børn i alderen 10-13 år er i denne uge aktive på DGI Bornholms Idrætsskole. Foto: DGI Bornholm

41 aktive børn på DGI’s Idrætsskole

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 5-7-18 - 10:20

RØNNE – DGI Bornholms Idrætsskole er igen i år populær, og i første uge af sommerferien har 41 børn i alderen 10 til 13 år været aktive.

I løbet af ugen har børnene prøvet mange, forskellige idrætsaktiviteter, og ugen slutter med outdoor-aktiviteter i Den grønne Ring.

- Ugen har været tilrettelagt, så alle kan være med. Man har altså ikke behøvet at være særlig god til en bestemt idrætsgren for at deltage. I løbet af ugen har børnene få smagsprøver på flere forskellige idrætter, som de typisk ikke har så meget kendskab til, f.eks. klatring, bueskydning, golf, boksning, bordtennis og taekwondo, oplyser direktør Karen-Margrethe Hansen Bager fra DGI Bornholm.

De gennemgående instruktører på idrætsskolen har været DGI Bornholms egne idrætskonsulenter, Flemming Torsten Sørensen og Kasper Fruergaard Nissen samt nyuddannet folkeskolelærer Trine Rasmussen. Derudover har en række af øens frivillige instruktører stillet sig til rådighed inden for de specifikke idrætsgrene.

Trætte børn
Børnene er blevet introduceret til mindst to forskellige idrætsaktiviteter om dagen, og de har været både ude og indendørs.

Det er glade børn, der møder ind om morgenen, og det er trætte, glade børn, der tager hjem om eftermiddagen efter flere timers fysisk aktivitet.

Kvickly Rønne har ugen igennem leveret frisk frugt til velfortjente pauser, hvilket er blevet spist med stort velbehag.

- Ud over at det har været en sjov uge med masser af udfordringer og bevægelser, håber vi, at Idrætsskolen kan være med til, at børnene får lyst til at fortsætte til nogle af de aktiviteter, som de har prøvet undervejs, fortæller Karen-Margrethe Hansen Bager.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 29-7-26 - 23:27 Grøn energi giver ikke automatisk lokale gevinster
NYHEDER 29.7.26 23:27

Grøn energi giver ikke automatisk lokale gevinster

SPORT 30.7.26 16:52

Nyt mindeløb skal hædre pioner i bornholmsk travsport

Paul Hansen Memorial køres for første gang den 4. august og skal være en fast tradition de næste 10 år
DØDSFALD 30.7.26 16:49
NYHEDER 30.7.26 09:12

Politi opfordrer turister til at parkere med omtanke

Køretøjer blokerer for den øvrige trafik
LIVSSTIL 30.7.26 08:53

Så efter høsten og styrk jorden

Efterafgrøder gavner både køkkenhaven og miljøet
DØDSFALD 30.7.26 08:36
SPORT 30.7.26 00:07

Dramatisk åbningsetape for BHS - PL Beton Bornholm

Daniel Stampe udgik efter styrt – Marcus Sander holder sig til i klassementet
NYHEDER 29.7.26 23:19

Røg fra mejetærsker udløste stor udrykning

Brand i skærebord gav kraftig røgudvikling ved Gudhjem
NAVNE 29.7.26 18:38
SPORT 29.7.26 18:35

Kun ét udtagelsesløb til Bornholmsmesterskabet

10 heste kæmper kun om retten til at vælge startspor først
SPORT 29.7.26 17:56

Nexø Boldklub har trænerteamet på plads

Nikolaj Nexø Grønnegaard bliver cheftræner for klubbens 2. hold