CROSSLØB - Søndag afvikles de Bornholmske mesterskaber i lang cross og samtidíg fjerde afdeling af Cross Cuppen.
Det er Viking Atletik der sædvanen tro står for mesterskaberne, der afvikles omkring DGI Stadion og Kaolinbjerget ved Rønne.
54 deltagere er tilmeldt til mesterskabsløbet og er klart flere end forrige år, hvor ca. 40 deltog i mesterskabet. Man kan stadigvæk tilmelde sig Cross Cup løbet på startstedet ved DGI Stadion, mens tilmeldingen til selve mesterskabsløbet er lukket.
Der løbes en 5 km runde to gange for de voksne, mens børnene løber en enkelt omgang. Se ruten
herForsvarende mester er SÅN-løbernes Alex Mogensen, der også stiller op søndag og således et godt bud på en vinder.
Hos kvinderne der skal findes en ny. I 2017 vandt SÅN-løbernes Christina Skou, men hun figurerer ikke på årets startliste som Viking Atletik har offentliggjort. Et bud på den nye mester i kvindernes række bliver Strandløbernes Linda Kjøller, der senest vandt Salomon Hammer Trails 10 km rute. Hun skal formentlig kæmpe om titlen mod Vikings Pernille Munch.
Løbet starter kl. 10:30
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.