LØB - 27 gange rundt om Christiansø. Så meget skal der til, cirka, for at gennemføre et maraton på landets østligste ø.
91 deltagere var da Tejn IFs løbeafdeling afviklede det spektakulære løb som er få forundt. Med distancer fra 10,5 km, 21,1 km og til 42,2 km fordelte deltagerne sig i tre felter hvoraf den korteste var den mest populære med 41 deltagere.
14 løbere havde dog valgt den helt lange tur der gav 27 gane rundt om øen. Hurtigst var Jakob Vestergård der gennemførte de 42,2 km på 4:08 timer. Hurtigste kvinde blev Lotte Helms med 4:35,18 timer.
Halvmaratonløbet blev vundet af Nyvests Nikolaj Mortensen, mens Tejns Christians Huth Panduro vandt kvindernes række. Knud Kofoed og Maja Fenstraa var hurtigst på den kvarte maraton distance.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.