Denne weekend afslutter den lille, aktive klub, Bornholms Cycle Club 50-års jubilæet med to arrangementer.
Lørdag køres "Afslutningsløb" på landevejen, med start i Robbedale og søndag køres Bornholmsmesterskaber i mountainbike i Almindingen.
Søndag formiddag køres mesterskaberne i Montainbikeløb fra Rytterknægten og kl. 9.00 går starten til cross country løbet. Voksen klasserne kører på en rute på ca. 5 km, mens børnene kører på en mindre teknsik rute på ca. 2km. Kun medlemmer af klubben kan komme i betragtning til medaljerne. Dog er der indført en ny klasse "sport & motion", hvor alle over 14 år har mulighed for at prøve at køre mountainbike løb. Denne klasse kører 45 min. på den korte rute. Der er tilmelding fra kl. 8.00.
Nyt tiltag. DownhillUmiddelbart efter de officielle mesterskaber, ca. kl.11.00, køres åbne downhillmesterskaber på et helt nyt spor med udgangspunkt tæt på Rytterknægten og ned mod Rømers Minde.
Down Hill er for de modige i et meget svært tilgængeligt terræn. Her køres i en fælles klasse. Tilmelding kan foregå hos tidstagerne indtil ca. 10.45.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.