TRAV - Uden at vinde løb i dag fastholdt det bornholmske travsportstalent Natalie K. Hansen tredjepladsen i ponyligaen på nationalbanen i Charlottenlund, hvor sæsonen sluttede i dag.
Natalie K. Hansen vandt seks løb i år i Charlottenlund, og slutter som nummer tre i ligaen.
Ligeledes bornholmske Natasja Lisa Kousholt sluttede som femmer med fem sejre. Hun var fraværende i dag på grund af sygdom hjemme på Bornholm.
Natasja Lisa Kousholt havde flest Top3 placeringer blandt alle ponytravkuske i løbene på Nationalbanen i år. Hele 23 gange var hun i Top3 i år på Charlottenlund Travbane.
De to bornholmere Natalie K. Hansen og Natasja Lisa Kousholt har imponereret alle i Lunden i år. Spændende at følge deres videre udvikling i sporten.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.