Bornholms champion i Aftenshowet
René Kjær skal gøre reklame for travsporten i bedste sendetid. Arkivfoto: Torben Ager

Bornholms champion i Aftenshowet

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 24-4-18 - 06:59

TRAV - Den bornholmske trænerchampion René Kjær skal i aften være med til at der kommer fuld fokus på hestevæddeløbssporten.

René Kjær medvirker i DR's Aftenshowet, som bringer historien om passionen for hestevæddeløbssporten i bedste sendetid.

René Kjær og skuespiller Bjarne Henriksen er i studiet for at fortælle om netop deres passion for travsporten. Bjarne Henriksen er kendt fra flere roller i serierne ”Edderkoppen”, ”Forbrydelsen”, ”Borgen” og senest landeplagen ”Badehotellet”. Han har desuden medvirket i en del film - herunder filmen om Tarok, hvor han spillede succesamatøren Karl Laursen.

Bjarne Henriksen er medejer af René Kjær-trænede Atletico, der står med to sejre i træk, så han har succesoplevelser i frisk erindring at videreformidle til seerne.


Bjarne Henriksen spillede med i filmen om Danmarks mest kendte travhest, Tarok. Foto fra filmen



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU