TRAV - Den bornholmsk opdrættede travhest Happy Ice har endnu ikke været udenfor Top3 efter syv starter i karrieren.
For tredje gang blev det til sejr. Her til aften i Odense kørt af dens træner Michael Lønborg.
Fra udvendig position afgjorde Stutteri Ice opdrættede Happy Ice med lethed til sejr i rekordtiden 1.15,0/1640 meter auto.
Med sejrspræmiens 7.500 kroner har bornholmeropdrættet nu indløbet 35.650 kroner. Fordelt med tre sejre, tre andenpladser og en tredjeplads.
Bornholmsmesteren Zaffiro Jet skulle have startet i et af fredagens øvrige løb på Fyn, men den blev hjemme i stalden på grund af halthed.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.