TRAV - Det blev en herlig bornholmersøndag på dansk travsports nationalbane Charlottenlund.
De bornholmske halvbrødre Bjarke Haagensen og Ulrik Christoffersen fik fælles sejr med Hardstone, trænet, delejet og opdrættet af Ulrik Christoffersen. Hardstone med Bjarke Haagensen i sulkyen rundede feltet på sidste omgang, og sejrede kort, men sikkert i 1.16,8/2020 meter snore til 7.500 kroner.
Bjarke Haagensen var tidligere på dagen toer med sin egen ejede, trænede og opdrættede Bombastica i til 3.750 kroner, og toer var også bornholmsk opdrættede Solo i dens debut i monte, til ligeledes 3.750 kroner. Gik fortræffeligt i opløbet med sidste års bornholmske montechampion Sabina Gammelgård i sadlen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.