Østerlars Boldklubs atletikafdeling er meget utilfreds med Bornholms Regionskommunes manglende vedligeholdelse af stadions faciliteter.
Dét kom frem under mandagens generalforsamling i klubben, hvor den afgående formand, Mogens Holm-Jensen fortalte, at det ikke har kunnet lade sig gøre at træne udendørs atletik, da kassen til springmadrassen ikke overlevede sidste års snetryk.
”Trods jævnlig kontakt til regionskommunen har det ikke været muligt at få kassen færdig, selvom det er blevet lovet. Man har også måttet rykke for vedligeholdelse af løbe- og springbaner. Dette er åbenbart et område, hvor der fremadrettet skal kæmpes.
Ved en af de første samtaler, fik man fortalt at ØB atletik bare kunne træne på Rønne Stadion og pludselig blev ”UdkantsDanmark” malet med stort!
Men atletikken i ØB kæmper videre,” konstaterede Mogens Holm-Jensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.