TRAV - Den bornholmsk opdrættede travhest Calvin Ice fortsætter med at levere. Trods startspor i anden række var den overlegen i Billund i eftermiddag.
Vandt for fjerde gang i år i bare otte starter, og synes akkurat nu blandt landets bedste heste i sin aktuelle klasse.
Med Bøje Laursen i sulkyen vandt Calvin Ice i gode 1.14,8/1900 meter auto til 7.500 kroner.
Det var ikke langtfra, at yderligere en travhest opdrættet på Bornholm havde smags sejrens sødme i Legoland kvarteret.
Kæmpen Solo kom strygende i opløbet, men nåede akkurat ikke forbi Charlie Game med Rene Kjær, som vandt foran Solo/Søren Demant Andersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.