De to bornholmske cykelryttere, brødrene Jesper og Christian Andreasen var i weekenden samlet med deres nye hold Team Kvickly Odder for første gang.
Holdet har skrevet kontrakt med 10 ryttere for 2009 og heraf er seks af rytterne nye på holdet, så det var en weekend som havde det sociale og praktiske i fokus.
Lørdag blev der trænet tre timers tid og søndag stod på alternativ teambuilding. Rytterne havde også individuelle samtaler med ledelsen på teamet hvor bl.a. programmet for sæsonen blev fastlagt.
"Vi får et meget spændende løbsprogram med såvel danske løb, men også en del på den europæiske tour, så det bliver rigtigt spændende. Vi starter sæsonen med en træningslejr i Nice i februar og derefter med løb i Belgien i marts måned, så det bliver rigtig spændende," udtaler Christian og Jesper Andreasen.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.