Bornholmskopdrættede O'malley's Tøs fortsætter marchen mod den danske hoppeelite.
Frank Mikkelsen og Mikkel Stub Jørgensens fælles opdræt levede op til favoritværdigheden ved tirsdagsløbene på den svenske derbybane Jägersro, og O'malley's Tøs vandt 40.000 skr.
Det var fjerde sejr i træk til O'malley's Tøs, som trænes af Magnus Ladegaard i København. Træneren har fået en kanonstart på sæsonen, med allerede nu over 400.000 danske kroner i præmier til hesteejerne i år.
”Jeg kan ikke rose Bjarne Klausen nok. Hvilken fin hest han har solgt os. I første omgang syntes jeg, vi betalte lidt i overkanten, men det har jeg taget i mig igen,” siger Magnus Ladegaard til BornholmsBrandPark.dk.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.