Tre bornholmske golfspillere er allerede udtaget til europamesterskabet i golf for handicappede, der finder sted på Bornholm til september.
De tre bornholmske spillere, der på nuværende tidspunkt har kvalificeret sig, er Ingelise Juul og Michael Jørgensen samt Hans Jørn Plum.
Spillerne skal før den endelig godkendelse EDGA-testes i forbindelse med Handigolf Bornholm turneringen der finder sted juni.
For at deltage i officielle EDGA´s turneringer som eksempelvis EM 2012 og andre ”Order og Merit”-turneringer kræves et licenskort, hvor det fremgår, at spilleren er testet og opfylder krav til mindstehandicap.
For at blive godkendt skal man enten have et fysisk handicap, der gør det vanskeligt at lave et korrekt golfsving eller være synshandicappet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.