GOLF – Bornholms tre golfklubber og Bornholms Brand har i år valgt at ændre format på den ødækkende match.
Bornholms Brand startede matchen i 2012 som en holdturnering, men i år bliver det en turnering for par.
- Der er langt større søgning til en Par Match – Bestball. Det er en meget populær spilform, og som tiltrækker rigtig mange klubgolfere. Der spilles både i en A-række og en B-række, forklarer direltør Poul Friis Hansen, Bornholms Brandforsikring.
Turneringen afholdes i Bornholms Golf Klub og i Nexø Golf Klub den 11. september og i Nordbornholms Golf Klub den 16. oktober.
Som noget nyt udsætter Bornholms Brand en Hole-in-one-præmie i form af et års gratis bilforsikring på spillerens personbil. Gevinsten udløses til de spillere, der er dygtige nok til at få bolden i hul på et slag.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.