Efter 25 år bliver der ændret ved Bornholm Golf Open, fordi deltagerantallet i løbet af de seneste år næsten er halveret.
I august var der blot 206 deltagere, hvilket var et halvt hundrede færre end året før.
Tidligere var turneringen med sine 400 deltagere en af Danmarks største golfturneringer for amatører og for professionelle. Turneringen blev afviklet over tre dage på de tre golfanlæg.
Efter Bornholms Golf Open 2014 valgte Nordbornholms Golf Klub at trække sig som turneringsledende klub.
Bestyrelsen i NBGK oplyser, at det er Bornholms Golf Klub, der tager over og forsøger at videreføre den traditionsrige turnering under andre former og på et senere tidspunkt af året.
Nordbornholms GK arbejder på at skabe en ny turnering, der udelukkende spilles i Rø og hvor begge baner er med i turneringen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.