TRAV - Et dusin bornholmsk opdrættede travheste skal på tirsdag løbe om kap om 51.000 kroner på Bornholms Brand Park. Årets bedstbetalte løb på Bornholm.
Med i feltet på 12 er Ares, som har fået vindertippet i Green Solution House Grand Prix, i det officielle baneprogram.
- Jeg håber tipperen har ret, fortæller kusken John Gommans. Det er første gang jeg skal køre hesten, så det bliver meget spændende, siger den hollandskfødte kusk.
Ares trænes af Tina Thomsen, bedre halvdel til den langtidsskadet bornholmske championtræner Frank Mikkelsen.
John Gommans er i erhvervslivet buschauffør akkurat som en af medejerne i Ares.
Bornholm.nu deler ikke baneprogrammets opfattelse af løbet. Vi tror på sejr til Jetset Onion fra spidsvolten. Hesten virker stærkere, fra løb til løb, og prikker kusken til spids, tror vi de øvrige løber om andenpladsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.