Med aktiviteter for alle arrangerede Nyvest Atletik skovtur i Almindingen. Nogle af turene var en kort gåtur, andre tog maratondistancen til minde om skovens grundlægger, Hans Rømer.
For andet år i træk var der løbe- og naturoplevelser fra Nyvest Atletiks hånd i samarbejde med Bornholms Statsskovdistrikt og kommunen.
For løberne var der mulighed for forskellige distancer fra en kvart til halv- og til en fuld maraton på 42,2 km.
Omkring 90 forhåndstilmeldte løbere fik en varm og oplevelsesrig tur med naturen som ramme. For de lidt mindre aktive, var der guidede ture med naturformidling og børnene kunne "løbe om kap med dyrene".
Vinderen af maraton distancen blev vundet af Thomas Kyhn fra Rønne i tiden 3:01:01 oplyser TV 2/Bornholm, mens vinderen fra sidste års Hans Rømer Marathon, Kim Rasmussen, måtte nøjes med en tredjeplads.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.