Med 63 spillere fra 12 klubber fra både det øvrige Danmark og Bornholm holder Hasle IF stadig liv i bordtennissporten på Bornholm.
For 28. gang blev Hasle Stævnet afviklet, med Jørn Ole Riis som primus motor. Mens nedgangen af bordtennisspillere er generel på Bornholm, har Hasle stadig meget at kæmpe for og holder liv i sporten.
Stævnet er da også populært i det øvrige Danmark. Spillere fra Albertslund, Vedbæk, Køge m.fl. bakker stadigvæk op om stævnet, der også tiltrækker "gamle", store bornholmske spillere. Således var den tidligere storspiller Theis Andersson med for Vedbæk.
Men det er de bornholmske spillere, der dominerer banerne og præmieskamlen. En af Bornholms dygtige pigespillere, Katrine Riis, stillede op i både pige og seniorklasserne og høstede mindst én af de store pokaler i sin klasse.
Kim Kofoed FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.