TRAV - Chancen synes større end nogensinde for travsportsmanden Lars Erik Kaas, for at komme i Top3 i den bornholmske mesterskab, som finder sted i morgen.
- Min hidtil bedste placering er som nummer fire i fjor. Det skal jeg meget gerne forbedre med Waga Vang i morgen, fortæller Lars-Erik Kaas lørdag morgen.
- Hesten er helt perfekt. Har været inde på banen og træne intervaller siden sidste start, og lodtrækningen med nummer et er helt perfekt, lyder det optimistisk fra Lars-Erik Kaas.
Det var en gigant overraskelse, da Lars-Erik Kaas for 12 måneder siden blev nummer fire i BM. Med upåagtede Goal Tooma, spillet til over 100 gange pengene.
Hjemme på sit træningscenter står Lars-Erik Kaas klar til at aflevere en hest, som har startet for ham for sidste gang.
- Rad Hanover bryder sig ikke om vores travbane her på Bornholm. Går til København på mandag med Kenneth Nielsens transport, fortæller Lars-Erik Kaas, som til gengæld ser frem til at skulle præsentere en ny hest for det bornholmske publikum.
- Regner med at have Winther klar til løb i næste måned. Det mærkes tydeligt motoren er i orden. Lækker hest, synes Lars-Erik Kaas.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.