VANDSPORT - Det bornholmske undervandsrugbyhold Kryddersildene deltog lørdag i en turnering på Amager med hold fra Sjælland.
For bornholmerne var det første gang nogensinde, at holdet spillede egentlige turneringskampe, men det forhindrede ikke Kryddersildene i at levere en flot indsats.
Med to sejre, en uafgjort og to nederlag sluttede holdet på en samlet fjerdeplads – lige uden for medaljerne.
– Det var en kæmpe oplevelse, og vi viste, at vi godt kan være med mod mere rutinerede hold, lyder det fra holdet.
Kryddersildene takker samtidig DGI og KonditorBageren i Rønne for støtte til transport og forplejning.
Holdet træner hver tirsdag klokken 18.30 i Rønne Svømmehal, hvor nye spillere er velkomne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.