Bornholms Idrætsråd har udsendt følgende pressemeddelelse i forbindelse med "Du gør en forskel"-prisen:
Bornholms Idrætsråd og Danmarks Idræts-Forbund ønsker at anerkende en lokal ildsjæl i idrættens verden. Prisen, der er på 5.000 kr., uddeles af Bornholms Idrætsråd i april måned.
Danmarks Idræts-Forbund har i disse år ekstra fokus på de lokale idrætsforeningers vilkår i kommunerne. DIF har i den anledning besluttet, at de lokale idrætsråd kan uddele en årlig "Du gør en forskel" pris til en lokal idrætsleder, der har gjort en særlig indsats for den lokale idræt. Der kan være tale om en enkeltstående særlig indsats eller et længevarende engagement, uanset om det er som leder, ulønnet træner eller anden medhjælp i foreningen.
Bornholms Idrætsråd håber, at prisen kan være med til at synliggøre den store indsats, som de mange frivillige udfører og som har meget stor værdi for det bornholmske samfund.
Indstillinger skal sendes til Bornholms Idrætsråd, e-mail post@bhsir.dk senest fredag den 1. april.
Venlig hilsen
Torben Kjøller
FormandFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.