LØB - Alex Mogensen fra SÅN-løberne løb sig endnu et Bornholmsk mesterskab.

Viking Atletik afholdt søndag formiddag det Bornholmske mesterskab på den lange distance 8 km.

Sejren gik til Alex Mogensen fra SÅN-løberne med tiden 28:45 min. Nummer to blev, som forrige år, Lasse K. Hansen i tiden 30:54.

I kvindernes række gik sejren til Freja B. Rasmusen fra Viking Atletik i tiden 35:51 min og henviste dermed den nu tidligere mester, An-Cathrin Hulgaard til andenpladsen i tiden 39:48 min.



I børnerækken vandt Lærke Dalsgaard Pelsen, Viking Atletik på den halve distance. Tiden sluttede på 27:02 min mens drengenes mester blev Johannes B. Jessen i 24:36 min.

Løbet var samtidig den 4. afdeling af vinterens cross cup og ialt 60 voksne og 14 børn deltog i cuppen og mesterskaberne.

Sidste og afgørende runde af cross cuppen gennemføres den 22 marts. ved Onsbæk Blok hus med Nyvest som arrangør. Løbet er samtidig kampen om det bornholmske mesterskab i kort cross.

Alle resultater fra mesterskabet og cross cup 4. kan ses her



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU