Det flotte anlæg hos hjemmeholdet, The Scandinavian Golf Club, matchede det skarpe spil som værterne kunne udvise i 4. division mod Team GolfBornholm i premierekampen.
Med to proer på holdet, der begge var i plus handicap, var The Scandinavian Golf Club, SGC, en svær modstander og vandt med 13-1.
"Bornholmerne virkede dog fortrøstningsfulde og opsatte på at bevise, at selv om forberedelserne ikke har været optimale på grund af det sene forår på øen, så kunne de godt være med. Desværre gik det ikke vores vej", fortæller holdleder Hans Kofod-Andersen.
Selvom nederlaget blev på 13-1 til Team GolfBornholm, så mener holdlederen, at kampen var tæt, uanset resultatet lyder voldsomt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.