Rønne Roklub og DGI Bornholm har taget initiativ til et nyt kajakarrangement på Bornholm.
Under navnet Seachallenge Bornholm inviteres hele Danmark med på en kajaktur rundt om Bornholm i weekenden 22.-24. august.
Der er store forventninger til, at arrangementet i de kommende år kan vokse til at blive et af de største kajakarrangementer i Danmark.
"Bornholm har nemlig noget af det bedste og mest spændende kajakvand i Danmark, og for turisterne er en tur langs klippekysterne eller rundt om Hammerknuden en stor oplevelse," siger Ole Sig fra Rønne Roklub.
Interessen for havkajak har været stigende de senere år, og der er i dag tre kajakklubber på Bornholm - i Rønne, Nexø og Sandvig.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.