Østermarie Billard Klub mistede søndag meget vigtige point i kampen om førstepladsen i 1. division.
Gilleleje var weekendens modstander der besejrede bornholmerne med 3-5. Dermed tabte bornholmerne terræn i forsøget på, at nå helt til tops i 1. divisionsrækken i forhold til BK Højen, der fører rækken.
Firkløveret fra Østermarie bestod på dagen af Kenneth Dahl Kendra, Kim Jørgensen, Freddy Edwards og Martin Carstensen.
Kenneth Kendra og Kim Jørgensen var de to eneste der på dagen kunne bringe macth-point i hus med to sejre til Kendra og en enkelt til Jørgensen.
Efter nederlaget holder ØBK skansen på 2. pladsen i rækken med tre point ned til nummer tre, Næstved. De har dog spillet en kamp mindre.
Næste runde spilles 8. februar hvor ØBK har hjemmebane mod Vejby, der er bundhold i 1. division som nummer otte.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.