Bornholmskopdrættede O'malley's Tøs fortsætter udviklingen. Torsdag aften forsøges hoppen atter med rytter.
Det sker på Åby-banen i Göteborg, hvor Jessica Pilenberg hopper på ryggen af V75-vinderen, der atter skal prøves i den svenske rikstoto.
"Den skal bruge løbet, inden vi forsøger os på hjemmebanen, lørdag den 23. marts her på Jägersro," forklarede medejeren og træneren Mikael Pilenberg efter sejren på Jägersro senest. O'malley's Tøs åbner fra spor to over 2640 meter snore.
I derbybanen i Lunden var Stald Like-ejede Roy tæt på sejren. Med Bjarke Haagensen i sulkyen nåede Ulrik Christoffersen-trænede Roy andenpladsen i 1.16,0/2000 meter auto. Det gav 3.750 kroner i andenpræmie til dens bornholmske ejere.
I samme løb var Alex Haagensen-trænede Le Simoni til start med unge Terese Møller i sulkyen. Det blev dog til galop i en snæver passage på første langside med Oak New/Flemming Mogensen. Le Simoni kom igen, men var uplaceret i 1.17,3.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.