På trods af et 4-1 nederlag på udebane mod det suveræne tophold fra FC Nordsjælland ydede Rønne fb´s U-18 hold den hidtil bedste præstation i foråret i den forgangne weekend.
I en første halvleg, der endte 1-1, spillede Rønne fb.sig frem til flere åbne målchancer som sagtens kunne have givet flere scoringer.
FC Nordsjælland kom foran 1-0 efter en forsvarsfejl. Efter et kvarters spil udligner Thomas Munch via en lang stikning. En føring ville ikke have været uretfærdig efter første halvleg, hvor frustrationen var stor hos FC Nordsjælland.
I anden halvleg bringer Rønne fb. sig selv i problemer efter en fejl. Et ufarligt indlæg fra højre side der ikke ekspederes væk bringer en FCN-spiller helt fri, og scorer let til 2-1.
Den sidste halve time af kampen formår FC Nordsjælland at score yderligere to mål.
"Alt i alt en flot indsats mod et stærkt hold fra FC Nordsjælland der har adskillige spillere på kontrakt. Hvis disse takter fortsætter bør holdet kunne hente point i de kommende kampe i den stærke 1. divisionspulje." skriver Rønne fb´s holdleder Per Rasmussen til foboldssammenslutningens hjemmeside.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.