Rønne fB er ramt af en stribe afbud inden lørdagens vigtige topkamp i Københavnsserien i fodbold mod Frem i Valby Idrætspark.
Frem sikrede sig i sidste weekend oprykning, men holdet vil ganske givet ikke skuffe sit trofaste hjemmepublikum, og givet giver den fuld gas mod det på dagen urutinerede og afbudsplagede mandskab fra Rønne fB.
Hos Rønne fB har Thomas Elfstrøm karantæne, Tommy Knudsen og Mathias Ø. Jensen er begge skadet, Mads Håkansson er til familiefest, Morten Persson og Dan Dellgren på arbejde.
Hidtil værsteHoldleder Benny Hansen siger til Rønne fBs hjemmeside, at det er noget af det værste, han har været ude for i sin tid klubben:
”Vi har hele ni spillere, der har meldt afbud til opgøret mod Frem, så det er absolut ikke optimalt. Nu håber jeg bare på at der ikke tikker flere afbud ind inden lørdag.
For Rønne er det ved at være absolut sidste udkald i forhold til kampen om andenpladsen i serien.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.