FODBOLD - Roliganklubben Bornholm gør klar til Europamesterskaberne i fodbold til sommer, og laver fælles arrangement med Knudsker Idrætsforening.
Lørdag den 13. juni afholder Knudsker Fodbold og Roliganklubben Bornholm et fælles arrangement i Knudsker klubhus med Danmarks første Euro EM 2020 kamp mod Finland i Parken.
Der lades op til kampen kl. 18:00 allerede fra kl. 15:00.
Viser der sig efter kampen mod Finland interesse for et yderligere Euro EM 2020 arrangement i Knudsker klubhus, så er bestyrelsen i roliganklubben klar til at stille et nyt arrangement på benene.
Bustur til KøbenhavnBestyrelsen arbejder også lige på at lave en Euro EM 2020 bustur til Parken i København for de som allerede nu har erhvervet sig billetter til Danmarks kampe eller de som vil opleve EM-stemningen live ved et af storskærmarrangementerne i København mod et medlemskab til Roliganklubben Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.