FODBOLD - NB Bornholm slog topholdet i Københavnsserien i fodbold.
NB Bornholm slog lørdag eftermiddag topholdet Fremad Valby med 2-1 på Amager.
Der var ellers lagt op til en svær kamp for NB Bornholm. Men tre sejre i træk for østbornholmerne havde givet selvtilliden et løft, hvilket resulterede i, at topholdet måtte lide deres kun tredje nederlag i sæsonen.
Kampen startede med et fremadstormende NB-mandskab hvilket gav flere chancer, og der var kun spillet 12 minutter inden det resulterede i et mål fra Patrick Ambrosen til 0-1.
Inden halvdelen af første halvleg var spillet, bankede Marcin Mlynarski bolden i kasse og bragte NB foran med 0-2, hvilket også var halvlegsstillingen.
I anden halvleg havde NB Bornholm momentet og forsøgte i en arbejdskamp at komme yderligere foran, samtidig med de holdt hjemmeholdet fra eget mål, hvor Fremad Valby aldrig ble rigtigt farlige.
Man skulle helt hen til kampens sidste minutter inden Fremad Valby på et straffespark kunne får reduceret nederlaget til 1-2.
Med sejren rykker NB Bornholm forbi Rønne fB i deres indbyrdes kamp om placeringerne i rækken, således at NB Bornholm nu ligger på en femteplads med 35 point.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.