TRAV - Det var ikke noget dumt valg, at Lunden-træneren Ulrik Christoffersen lod sig blive på sidelinien, mens den mangeårige Lunden-champion Steen Juul krøb ombord i sulkyen hos en af den bornholmske fraflytters heste ved søndagsstævnet i Lunden.
Med flere galoperende heste i løbet blev det til en forholdsvis enkelt sag for Ulrik Christoffersen-trænede Papaya. Den treårige hoppe førte hele vejen for Steen Juul og sejrede i 1.21,0/2000 meter snore. Der var 8.500 kroner i førstepræmie til Papaya, der ejes af bornholmske Stald Like.
Flere bornholmske delejere kunne også glæde sig over sejr til Team Lunden-anpartshesten Earl Grey. Træneren René Jonassen forvaltede selv chancerne i sulkyen. Efter en perfekt rejse sejrede Earl Grey i 1.17,0/2000 meter auto. Der var ligeledes 8.500 kroner i førstepræmie.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.