Kr. Himmelfartsdag satte små 300 kvinder kursen mod fritidsudstillingen på Galløkken i Rønne, hvortil det flyttede forrige år.
Alligevel er Marit Paldan fra Viking Atletik rimeligt godt tilfreds. Løbet har både skiftet sted og dag og det skal man vænne sig til.
Marit Paldan har stået i spidsen for løbet siden 2001 og løbet havde i sine velmagts dage mere end 600 deltagere.
"Men der er mange løbetilbud", siger hun og smiler alligevel. Hun er nemlig af den overbevisning, at det nok skal rette sig igen.
På dagen var der ingen tvivl om hvem der skulle vinde. Anna Holm Baumeister stod på startlinien og tog sig en slapper, med 19:33 minutter om de fem km, men der var rigtig mange andre kvinder der fik en hyggelig tur.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.