TRAV - Selvom sæsonen på den bornholmske travbane går på hæld, investeres der fortsat i travheste hos personer bosiddende på Bornholm.
Ole Bager stalden har noteret både tilgang og afgang.
- Vi har købt den fireårige vallak Our Vixi i Aarhus, fortæller Ole Bager til Bornholm.nu.
Our Vixi har startet fire gange.
- Den vandt forrige søndag i Aarhus. Er kommet til øen, og skal med ind på banen og testes. Falder det heldigt ud, starter den lørdag den 28. september, beretter Bager.
Our Vixi er købt som afløser for Smokie Day, som nu får havren serveret hos John Gommans.
- Det er John Gommans kæreste, som har købt Smokie Day, oplyser Ole Bager.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.