Vognmand sponserer tur til Bornholm for unge københavnere
Arkivfoto: Lene Rasmussen

Vognmand sponserer tur til Bornholm for unge københavnere

AF CARSTEN BUNDGAARD / Tirsdag 27-10-20 - 08:28

TRAV - Den bornholmske vognmand Torben Dahl Petersen har høj status i disse dage blandt flere københavnere med medlemskab i Charlottenlund Travbanes ponytravskole.


Bornholmeren sponserer nemlig turen tur/retur for ni ponytravkuske og deres ponyer i Lunden, som søndag den 1. november skal deltage i ponyløbene på Bornholms Brand Park.

- Det er så flot. Torben både henter vores ponyer og leverer dem retur uden betaling, roser Charlottenlund Ponytravklubs formand Flemming Mogensen.

- Vores ponytravkuske glæder sig vildt til turen, og til at køre løb på en bane hvor de fleste ikke tidligere har kørt løb, siger Flemming Mogensen.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU