Højt fra træets grønne top stråler juleglansen
Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger. En linje vi alle genkender fra ”Højt fra træets grønne top”. Foto: Kehlet

Højt fra træets grønne top stråler juleglansen

Den nok mest kendte julesang, som har juletræet i fokus, er Peter Fabers ”Højt fra træets grønne top”

Lørdag 20-12-25 - 14:07

JUL - Ingen jul uden juletræ. Det kan de fleste blive enige om. Og flere julesange handler endda om vort kære juletræ.


Den nok mest kendte julesang, som har juletræet i fokus, er Peter Fabers ”Højt fra træets grønne top”, hvor vi hører om, at juleglansen stråler fra træets høje top, at Peter har grenen med trommen på så kær, og at lille Signe får sin julegave.

Sangen blev lavet som en lejlighedssang, der oprindelig kun var beregnet til at skulle synges juleaften 1847. Peter Faber og familie var efter sigende inviteret til juleaften hos familien på Gråbrødretorv i København, og her blev sangen uropført.


Alle børnene, der synges om og til, er således fra Peter Fabers egen familie. Hverken Faber selv eller hans familie havde velsagtens regnet med, at ”Højt fra træets grønne top ” senere skulle blive en af vore mest elskede julesange.

Det menes, at han oprindelig skrev sangen til en allerede kendt melodi: ”I en kælder sort som kul”, hvorpå den uden problemer kan synges. Prøv endelig selv.


Men allerede op til julen 1848 skrev komponisten Emil Horneman (1809-70) en ny melodi, som er den, vi bruger i dag.

Sangen går lige ind, og man kan ligefrem se situationen med Peter, der hele tiden vil frem til trommen, for sig. ”Højt fra træets grønne top” er også præget af den tids nationale stemninger, som ikke mindst skinner igennem i verset om Henrik, som skal være fændrik (fanebærer):

Denne fane, ny og god,
giver jeg til Henrik,
du er stærk, og du har mod,
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt!
Børn, I skylder ham respekt;
Vid, det er en ære
dannebrog at bære.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Fredag 20-3-26 - 16:14
Dødsfald
DØDSFALD Torsdag 19-3-26 - 14:11
Dødsfald
DØDSFALD Søndag 22-3-26 - 16:33
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 20-3-26 - 15:09
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 20-3-26 - 16:01
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 25-3-26 - 23:20 Kaolin på Bornholm udnyttes ikke
NYHEDER 25.3.26 23:20

Kaolin på Bornholm udnyttes ikke

KULTUR 26.3.26 03:01

Bornholm får færrest turnéforestillinger

Kun 7 procent af teaterproduktionerne når landsdelen
NYHEDER 26.3.26 02:12

Bornholm har landets laveste ledighed

Trods stigning nationalt holder landsdelen niveauet nede
NYHEDER 25.3.26 23:43

Bornholm halter efter i antallet af elbiler

Øen ligger blandt de laveste i landet trods national fremgang
NYHEDER 25.3.26 23:37

Sag om ulovligt byggeri af boliger aflyst

47-årig mand skulle have været for retten – men sagen blev aflyst
KULTUR 25.3.26 23:26

Ny film i Rønne Bio: Kampen for en ny begyndelse

Romantisk drama om skyld, kærlighed og en ny chance
NYHEDER 25.3.26 21:03

Ny leder i Rønne Svømmehal

Gitte Sveigaard overtager efter Samantha Högstedt Terry
NYHEDER 25.3.26 14:15

Billigere strømtransport fra april på Bornholm

Nettariffer halveres – men højere energipriser kan æde gevinsten
DØDSFALD 25.3.26 16:08
NYHEDER 25.3.26 14:06

17-årig dreng dømt for dødstrussel mod vidne

40 dages betinget fængsel – Overvejer at anke dommen
NYHEDER 25.3.26 09:34

Granitindvinding faldet markant siden 1990’erne

Fra over 600.000 m³ årligt til mere svingende niveau
NYHEDER 25.3.26 09:02

Motorcykel stjålet i Rønne

Politiet efterlyser vidner til tyveri på Fabriksvej
NYHEDER 25.3.26 08:05

Bornholm ville give rød blok flertal

Lokale stemmer peger på tæt løb – Moderaterne får nøglerolle