Anholdt efter dyrskuetumult

AF Bjarne Hansen / Fredag 1-7-11 - 23:24

En person blev fredag aften anholdt efter der havde været noget tumult til dyrskuet i Hareløkkerne.

Det drejer sig om en 31-årig, beruset mand fra Åkirkeby, som skubbede en politibetjent i brystet og efterfølgende slog ham i ryggen, og derfor blev anholdt, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.

Ifølge vagtchefen skete overfaldet på betjenten omkring kl. 22:20, da den 31-årige slulle bortvises fra pladsen, fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt.

"Pludselig skubbede han betjenten i brystet og slog ham hårdt i ryggen med knytnæve. Derfor blev han anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand," fortæller vagtchefen.

Betjenten blev ikke alvorligt skadet.

Anbragt i detentionen
Den anholdte blev efter anholdelsen undersøgt på skadestuen på Bornholms Hospital, for at få klarlagt, om han sikkert kunne anbringes i detentionen på Politigården i Rønne.

Politiet har på baggrund af tidligere års uro og ballade i år besluttet at være til stede med minimum to betjente i dyrskuets åbningstid.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU