Brand i udhus i Rønne hurtigt slukket
Foto: Leif Nielsen

Brand i udhus i Rønne hurtigt slukket

AF BJARNE HANSEN / Søndag 31-5-15 - 15:02

Bornholms Brandvæsen blev søndag kl. 14:56 kaldt ud til en alarm om brand i en villa i Stettestræde i Rønne, men det viste sig at være i et udhus.

Branden blev hurtigt slukket.

Indsatsleder Kim Riis fortæller, at der var brand indvendig i udhuset.

- Men der var ingen fare for hovedhuset, som ligger flere meter væk.

Der er store skader og vi må fjerne en del af taget for at få efterslukket helt.

Der var ingen hjemme, da branden brød ud. Det var en nabo eller genbo, som opdagede branden og slog alarm, siger indsatslederen.

Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU